Terningekast for professorer – et nyt system
Professorterning er et nyt system, hvor professorer evalueres på en skala fra 1 til 6, ligesom man kender det fra film- og boganmeldelser. Systemet er tænkt som et redskab til at vurdere kvaliteten af forskernes arbejde og undervisning. Professorer vil få tildelt et terningekast, der afspejler deres indsats og præstationer. Terningekastet vil blive offentliggjort, så både studerende, kolleger og offentligheden kan se, hvordan den enkelte professor klarer sig. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i universitetssektoren.
Fordele ved professorterning
Professorterning giver studerende mulighed for at evaluere deres professorer på en mere retfærdig og gennemsigtig måde. I stedet for de traditionelle, ofte subjektive undervisningsevalueringer, får de studerende nu mulighed for at bedømme professorerne ud fra en række objektive kriterier, såsom faglig kompetence, formidlingsevne og tilgængelighed. Denne metode sikrer, at professorernes præstationer bliver vurderet på et mere solidt grundlag. Derudover giver professorterning – se udvalget de studerende en mere direkte indflydelse på kvaliteten af deres undervisning, hvilket kan motivere professorerne til at levere endnu bedre resultater.
Sådan fungerer professorterning
Professorterningen er et nyt system, hvor studerende kan bedømme deres professorer på en skala fra 1 til 6. Bedømmelsen foregår anonymt gennem en online-platform, hvor de studerende kan give deres professor en karakter baseret på undervisningskvalitet, engagement og tilgængelighed. Karaktererne indsamles og offentliggøres, så kommende studerende kan få et indblik i kvaliteten af undervisningen på de enkelte institutter. Systemet har til formål at øge kvaliteten af undervisningen ved at give professorerne incitament til at forbedre deres præstationer.
Kritikere af professorterning
Systemet med at bedømme professorer ved hjælp af terningekast har mødt kritik fra flere sider. Nogle mener, at det er en alt for forenklet og overfladisk måde at vurdere komplekse akademiske præstationer på. Der er bekymring for, at det kan føre til, at professorer fokuserer mere på at opnå høje terningekast end på at udføre deres kerneopgaver inden for forskning og undervisning. Derudover frygter kritikerne, at systemet kan skabe en konkurrencekultur, hvor professorer i højere grad fokuserer på at fremstå godt i offentligheden end på at levere kvalitet. Endelig påpeger kritikerne, at der er risiko for, at terningekast kan blive påvirket af faktorer som popularitet og personlige relationer snarere end faglige præstationer.
Implementering af professorterning
Implementeringen af professorterningen vil ske i flere faser. Først vil der blive udviklet et digitalt system, hvor studerende kan bedømme deres professorer på en skala fra 1 til 6. Systemet vil være anonymt og let tilgængeligt for alle studerende. Derudover vil der blive indført regelmæssige evalueringsmøder, hvor professorer og studieledelse i fællesskab gennemgår resultaterne. Målet er at skabe et åbent og konstruktivt feedback-system, der kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af undervisningen. Implementeringen forventes at være fuldt implementeret inden for de næste to år på alle landets universiteter.
Fremtidsudsigter for professorterning
Indførelsen af et professorterningssystem åbner op for nye muligheder i fremtiden. Systemet vil kunne give et mere retvisende billede af en professors faglige styrker og svagheder, hvilket kan hjælpe med at målrette karriereudvikling og ressourcer. Det kan også bidrage til at skabe en mere gennemsigtig og fair ansættelsesproces. På sigt kan professorterningen blive et vigtigt redskab til at identificere de mest talentfulde og produktive forskere, hvilket kan have stor betydning for universiteternes evne til at tiltrække forskningsbevillinger og opnå international anerkendelse. Samtidig vil systemet stille øgede krav til professorerne, hvilket kan motivere til endnu højere forskningsaktivitet og undervisningskvalitet.
Professorterning i andre lande
Systemet med professorterninger er ikke unikke for Danmark. Lignende ordninger findes også i andre lande. I Sverige har man eksempelvis indført et system, hvor professorer bedømmes på en skala fra 1 til 6 stjerner baseret på deres forskningsoutput og undervisningskvalitet. I Storbritannien har man et lignende system, hvor professorer tildeles en karakter fra 1 til 4 efter en omfattende evaluering af deres arbejde. Sådanne systemer har til formål at skabe mere gennemsigtighed og ansvarlighed i universitetssektoren.
Professorterning og akademisk frihed
Indførelsen af et professorterningssystem har skabt bekymring blandt mange akademikere omkring bevarelsen af den akademiske frihed. Kritikere hævder, at tilfældige terningekast kan true den frie forskning og underminere professorer’s evne til at forfølge deres egne forskningsinteresser. Der er frygt for, at terningekastet kan presse forskere til at fokusere på kortsigtede, populære projekter i stedet for dybdegående, nytænkende studier. Samtidig mener fortalere, at systemet kan medføre en mere retfærdig og objektiv vurdering af forskningsresultater, og at det kan stimulere til nytænkning og kreativitet. Debatten fortsætter om, hvorvidt professorterningen er forenelig med de grundlæggende principper for akademisk frihed.
Professorterning og forskningskvalitet
Forslaget om at indføre et system med ‘professorterning’ har rejst bekymringer omkring dets potentielle indflydelse på forskningskvaliteten. Nogle forskere frygter, at et sådant system kan lede til en øget fokus på at opnå høje terningekast snarere end at udføre grundig, dybdegående forskning. Der er bekymringer for, at dette kan føre til en overfladisk tilgang til videnskabelig virksomhed, hvor forskere prioriterer hurtige og spektakulære resultater frem for mere langsigtede, komplekse projekter. Derudover kan et system baseret på tilfældige terningekast risikere at undervurdere den nuancerede natur af forskningsarbejde og den værdifulde indsats, som ikke nødvendigvis resulterer i høje karakterer.
Professorterning – en kontroversel, men effektiv løsning?
Professorterning har været omdiskuteret, men viser sig at være en effektiv løsning til at vurdere professorer. Systemet går ud på, at professorer bedømmes på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er den højeste karakter. Bedømmelsen foretages af et uafhængigt panel, der tager højde for faktorer som forskningsoutput, undervisningskvalitet og administrative bidrag. Selvom nogle kritiserer systemet for at være for forenklet, peger data på, at det giver et retvisende billede af professorernes præstationer. Desuden har det vist sig at motivere professorer til at fokusere på deres kerneopgaver og forbedre deres indsats. Samlet set ser professorterning ud til at være et værdifuldt redskab til at sikre kvalitet i universitetsverdenen.
